Køreskole valg

Vælg rigtigt

Køreskole valg er vigtigt, så før du vælger din køreskole, bør du tænke dig godt om, se f.eks. her hvor galt det kan gå: (KLIK). Rådet for sikker trafik, har udgivet denne vejledning:

Gode råd før du vælger køreskole fra Sikker trafik

Der er en række faktorer, der er gode at overveje, før du vælger køreskole.

Dyrt at købe billigt

Når du skal tage kørekort, handler det om at vælge en skole, der lærer dig at køre sikkert. Som ny bilist skal du klædes bedst muligt på, når du tager kørekort. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, så lad dig ikke friste af prisen alene. Den store priskonkurrence køreskolerne imellem giver meget svingende kvalitet i undervisningen.

Lyt til andres anbefalinger Det er altid en god idé at lytte til andres erfaringer. Hvis du kender én, der har været glad for sin kørerlærer, er der sandsynlighed for, at du også bliver det.

Tal eller skriv med kørelæreren

Det er en tillidssag at tage kørekort. Derfor er det en god ide at tale med kørelæreren, inden du går i gang med at tage kørekort. Tag stilling til, om vedkommende virker fornuftig og seriøs. Find ud af, hvad prisen omfatter. Mange steder kan du købe en startpakke.

Sæt dig ind i, hvad den indeholder. Undersøg om pakken indeholder de obligatoriske timer, der kræves, ellers kan det blive dyrere end først antaget. En god ide er, politiets hjemmeside, at se hvilke krav der skal opfyldes.

Du kan skifte kørelærer undervejs

Du kan være uheldig og ikke være tilfreds med undervisningen. Du har altid mulighed for at skifte til en anden køreskole, men det er ikke nemt. Du kan dog også få problemer med at få penge tilbage, hvis du har købt et pakketilbud. Endelig vil en ny bil og ny undervisningsform ofte betyde, flere udgifter.

Klage over køreundervisning

Er du ikke tilfreds med din køreundervisning, kan du klage til Ankenævn for Køreundervisning (link). Ankenævnet behandler sager fra alle kørelærere i Danmark. Det koster 50 kr. at klage. Pengene får du igen, hvis du får ret eller delvist medhold.

Garantifond

De kørerlærere, som er medlemmer af Dansk Kørerlærer Union, er omfattet en garantifond. Fonden udbetaler automatisk erstatning, hvis du anker og får ret. Hvis kørelæreren ikke er medlem af Dansk Kørelærer Union og ikke følger ankenævnets afgørelse, så er du nødt til at føre en civil retssag for at få erstatning.

Krav til køreundervisningen

Tjek om undervisningen opfylder de gældende krav, ved at se på om: Undervisningen følger undervisningsplanerne. Se undervisningsplanerne på politiets hjemmeside Der er sammenhæng mellem teori- og praktikundervisning. Teoriundervisningen foregår med elever, der er lige langt i forløbet.

Undervisningen er baseret på billeder/illustrationer, så eleverne får træning i at vurdere trafikbilledet. Dine første køretimer foregår på lukket bane, hvor du kører alene i bilen. Køreundervisningen omfatter kørsel i og udenfor by, på motorvej, motortrafikvej og mørkekørsel. Du får et køreteknisk kursus på et godkendt køreteknisk anlæg.

Skriv et svar